gldok1

berlin • århus • københavn • bergama

Pergamonalteret er installeret på Museumsinsel i Berlin. De sakrale museumsbygninger - ikke indholdet - på øen er på UNESCO´s liste over umistelige kulturværdier, og de tunge museumskupler indskriver således en vestens selvforståelse som universel.
Alteret er for godt 100 år siden blevet slicet op i håndterlige bidder og bragt til Tyskland for at samles, luns for luns. Defragmenteringen udstiller stumperne som de formodes at være positionerede i forhold til hinanden. Isolerede organiske former.
I Afstøbningssamlingen på Københavns havnefront findes dele af alteret i en yderligere nedbrudt og gipskølig fremtrædelsesform.
Århus satser på klatrevægge (Ikke et ondt ord om dem). Her kan kommunens beboere - Caspar, David og Fatih - under kontrollerede omstændigheder prøve kræfter med naturens skaberværk.
Bergama i Tyrkiet (det tidligere græske Pergamon) har en vred borgmester der samler underskrifter fra hele verden for at få alteret tilbage.

De viste pigmenttryk er en foreløbig registrering og sammenbringelse. Om opskæring, tyveri, Berlin-Tyrkiet-Grækenland, museal installation, fragment, centralperspektiv, pixelkanter, Hammershøjsk farvesætning og klatrevægge.
Overordnet: om den sammenhæng rummets elementer indgår i historisk, politisk, æstetisk og selvforståelsesmæssigt.