112bogen-14
112 fotos, 20x30 cm, af husnummeret 112

Jeg påvirkes af den stemning medierne bygger op, omkring et fjendebillede bestående af sovende terroristceller i min nærhed, der i selvmordsaktioner dræber uskyldige civile.
Jeg er vokset op i skyggen af den røde fare fra Ondskabens Imperium, og ser nu de samme angstkonstruktioner blive brugt mod en hel befolkningsgruppe, der forventes at ville omstyrte den vestlige verden.
Jeg oplever at folk i min omgangskreds, der ellers er velorienterede og vel-selvfunderede, i et vist omfang isolerer sig, og så vidt muligt undgår banegårde, eller andre lokalitete der opleves som farlige, af frygt for et attentat.
Ikke desto mindre er den statistiske risiko for, eksempelvis, at blive dræbt af sin samlever adskillige tusinde gange større end risikoen for en sådan begivenhed.
Vi lader os fylde af en angst der slet ikke står mål med den manglende sandsynlighed.

Hvis indsamlingen havde foregået i USA, var det nummer 911 der skulle indsamles. I Europa er det, som bekendt, nummer 112 der er alarmeringscifrene i en nødsituation.
I Århus kommune er de 112 bygninger med dette husnummer primært beliggende i parcelhus-enklaver eller i store almennyttige boligforeninger i forstæderne. Steder af interesse for kun beboerne selv og deres gæster, og ukendt land for andre.
Fotoekspeditionen rundt i kommunen er en personlig besværgelse, og konstatering af, at bag det alarmerende facadenummer, hersker en forudsigelig serialitet. (Og en overraskende diversitet, som gør det svært at lade være med at indlæse en fortælling om personerne bag facadenumrene).
Indsamlingen begrænsede sig til en spionagtig fotografisk registrering af beboernes indgangspartier, og en efterfølgende organisering af materialet.